Tuse
Natur
På Tuse Enge kan du nyde den smukke natur. Det er et 8 ha stort naturområde, som består af en tilgroet mose, græssede enge og en lille Elleskov.
Skole og dagtilbud
I Tuse ligger Idrætsbørnehuset Tusenfryd.
Det er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Læringsmålene tager udgangspunkt i idrætspædagogik, da fokus er på, at børnene skal lære via leg og bevægelse.
Tuse Skole tager udgangspunkt i en anerkendende pædagogik, hvilket betyder, at eleverne skaber en relation til hinanden gennem nysgerrighed. Det er vigtigt, at alle elever føler sig set, hørt, forstået og dermed anerkendt hver dag. Skolen har et stort udeområde, hvor der er mulighed for at bruge idrætslegepladsen med multibane, kunstgræsbane og almindelige boldbaner.
Tuse Hallen, som også ligger lige ved skolen, benyttes til idrætsundervisning og andre aktiviteter.
Sport
Fjerbolde og læderbolde - krydret med bukke og håndstand. Det er nogle af ingredienserne i Tuses sportsliv.
Her kan du nemlig gå til badminton, fodbold, håndbold og gymnastik.
Lokalforum
Projekter, aktiviteter og initiativer er en del af arbejdet i Tuse Lokalforum.
Derudover er der kontakt til en masse andre foreninger i byen, som blandt andet har spejdere og et kogræsserlaug.