Kommunens offentlige legepladser bliver løbende gennemgået, så de altid er i god sikkerhedstilstand, og dermed ikke er farlige for børnene. Det skal være sikkert og trygt for børnene at benytte legepladserne.
Holbæk Kommune har sin egen certificerede legepladsinspektør, som løbende udfører de lovpligtige sikkerhedstilsyn af kommunens legepladser. Tilsynene foretages efter de Danske legeplads-standarder herunder DS/EN 1176 og 1177.
Legepladser på private arealer
Har I som grundejerforening, boligselskab eller lignende opsat legeredskaber på privat areal skal I vide, at det er den registrerede ejer af arealet, som er ansvarlig for redskaberne, herunder også for sikkerheden.
Holbæk Kommune bidrager gerne med råd og vejledning, også selvom redskaberne er placeret på privat areal. Skriv till: Parkdrift@holb.dk
Hvis I har behov for rådgivning omkring det lovpligtige årlige legepladstilsyn, står kommunens legepladsinspektør gerne til rådighed. Skriv til: driftogvedligehold@holb.dk.
Hvis I ønsker en ny legeplads opsat, skal der oftest en byggetilladelse til. Ansøgning skal sendes via selvbetjeningsløsningen fra kommunens hjemmeside under dette link: Byggeansøgning og byggetilladelse.














