Hvornår kan du få kompensation?
Du kan få kompensation, hvis du som forælder må ændre din arbejdstid, gå ned i tid – eller helt stoppe med at arbejde – fordi dit barn har behov for ekstra pasning og støtte i hverdagen.
Det kan fx være:
- Dit barn kan ikke være i dagtilbud eller skole i fuldt omfang pga funktionsnedsættelsen.
- Barnet skal til mange behandlinger og undersøgelse.
- Du deltager i kurser som følge af barnets funktionsnedsættelse.
Ydelsen kan gives fra få timer om ugen til fuld tid (som udgangspunkt 37 timer pr. uge) afhængig af barnets pasningsbehov.
Hvem kan søge?
Du kan søge, hvis:
- Du forsørger et barn eller en ung under 18 år, som bor hjemme, og
- Barnet har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne, eller en indgribende kronisk/ langvarig lidelse
Eksempler på diagnoser og lidelser kan være udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, svagsyn, hørenedsættelse mv.
Hvad består ydelsen af?
- Ydelsen er skattepligtig og beregnes ud fra din hidtidige løn
- Du kan få op til 36.622 kr. om måneden (2025 niveau).
- Beløbet reguleres årligt
- Hvis du har en arbejdsgiverbetalt pension, kan du få kompensation (op til 10 %)
- Udgifter du sparer (fx transport eller dagtilbud) bliver fratrukket.
Hvordan vurderer kommunen din ansøgning?
- Kommunen foretager en konkret og helhedsorienteret vurdering, hvor der bla. bliver set på:
- Hvordan barnets funktionsnedsættelse påvirker hverdagen
- Barnets samlede situation: Skole, fritidsaktiviteter, helbred, udviklingsmuligheder
- Lægefaglige eller andre vurderinger af dit barns behov for at blive passet i hjemmet
- Dine muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet
- Barnets egne ønsker og synspunkter
Søg her:
Søg om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
Læs mere:
- Holbæk Kommunes vejledende serviceniveau - Tabt arbejdsfortjeneste
- Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste- Socialministeriet
- Barnets lov § 87 – Tabt arbejdsfortjeneste (retsinformation.dk)