Elverdamsådalen
Visionen bag det potentielle helhedsprojekt i Elverdamsådalen er at omlægge dele af landbrugsdriften i og nær ådalen til en mere naturnær og ekstensiv drift, at genskabe dele af den naturlige hydrologi, rejse ny skov, og generelt at lade de naturlige processer råde. Dette vil give konkrete effekter på kvælstofbelastningen af Isefjorden og på CO2-udledningen fra området - men helhedsprojektets effekter er langt større end disse. Sammenbindingen af den kommende Naturnationalpark i Bidstrup-skovene med de ferske vådområder og den salte fjord giver store biodiversitetsmæssige effekter. Tilsvarende er der meget store landskabsmæssige og kulturhistoriske muligheder i et samlet ådalsprojekt fra udspring til udløb.
Der er ikke for nuværende statslige trepartsstøtteordninger, der muliggør et sådant helhedsprojekt. De skal derfor også arbejdes med at skaffe finansiering f.eks. gennem fonde.
Påtænkt proces: Holbæk Kommune vil samme med Lejre kommune i de kommende år udarbejde et mere detaljeret forslag til helhedsprojekt inkl. dialog i lokalområderne og lodsejerinddragelse.
