Grøn Trepart: Info hvis din jord er en del af omlægningsplanen

I Holbæk Kommune har vi det seneste halve år arbejdet med at identificere områder, hvor jorden kan omlægges til nye formål. Målet er at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og CO₂ til atmosfæren – samtidig med at vi skaber mere natur.

Omlægningsplanen for treparterne i Holbæk Kommune er nu offentlig for alle. Den samlede plan kan ses på kortet. Du kan på denne side læse om hvad det betyder for dig som lodsejer, at din jord indgår i omlægningsplanen og booke møde med kommunen, hvis du har behov for yderligere dialog.

Find rundt på kortet

--> Se forklaring på de forskellige farver i menuen øverst til højre

 

--> Søg din adresse frem i feltet øverste til venstre

 

--> Skift til luftfoto nederst til venstre 

 

--> Slå matrikelkortet nederst til højre

Hvorfor er din jord med i et projektforslag?

Din jord er med i et forslag, fordi den Lokale Trepart har vurderet, at området har potentiale til at bidrage til mindre udledning af kvælstof og/eller CO₂. Det er vigtigt at understrege:

  • Det er frivilligt at deltage – du bestemmer selv.
  • Du vil få økonomisk kompensation, hvis du vælger at deltage.

Omlægningsplanen i Holbæk Kommune omfatter

Etablering af vådområder

Et vådområde oprettes typisk i en lavning eller i en ådal ved at genoprette den naturlige hydrologi. I landbruget etableres eller genoprettes vådområder for at reducere næringsstofudledningen til vandløb og søer og samtidigt forbedre biodiversiteten. Det sker ved at vådområdet fungerer som en naturlig bufferzone og filter, hvor overskydende vand og næringsstoffer kan tilbageholdes og nedbrydes, inden de når åbne vandløb og kystvandene. Derudover kan vådområder bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser ved at opsamle og forsinke afstrømningen af regnvand. -

læs mere om vådområder

Udtagning af lavbundsjorde

Et lavbundsprojekt med udtagning af lavbundsjord etableres primært for at sikre en lavere udledning af drivhusgasser fra landbruget. Men klimaindsatsen via lavbundsprojekter bidrager også til både sikring af biodiversitet og reduktion af kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde. Ved udtagning af lavbundsjorde hæves vandstanden for derved at reducere jordens og landbrugets udledning af drivhusgasser. -

læs mere om lavbundsjorde

Helhedsprojekter

Større områder, hvor der er behov for nærmere analyser for at finde mulige løsninger. Helhedsprojekter er store skitseprojekter i en meget tidlig fase.

Læs mere om hvert enkelt helhedsprojekt

Interesseområde å- og kystnærhed

Der er langs kyster og vandløb i Holbæk Kommunes opland til Isefjorden udpeget dynamiske interesseområder, der har til formål at reducere kvælstof i de kyst- og vandløbsnære områder. Det kan samtidigt give positive natureffekter og styrke de grønne sammenhænge i landskabet. Udpegningerne er ikke på nuværende tidspunkt planlagt i detaljen. De kan derfor blive større eller mindre alt efter de faktiske forhold f.eks. højdekurver, landskabselementer hydrologi, dræn og ejerforhold. Områder kan eksempelvis realiseres ved at omlægge fra en intensiv landbrugsdrift til en ekstensiv drift. Læs mere om ekstensivering  her

Naturpotentiale

Disse områder har særligt potentiale til at styrke naturværdierne i sammenhængende områder. Områderne bygger på større udpegninger i Holbæk Kommunes biodiversitetsstrategi (læs mere om den her) men er skåret til så de primært dækker omfatter eksisterende natur, skove og nye våde trepartsprojekter (inkl. zoner langs kyster og vandløb) samt i mindre omfang randarealer og arealer til sammenbinding/afrunding. For Udby Vig er de vigtige strandenge i Natura 2000-området pressede af kvælstofbelastning – her er der medtaget lidt flere randarealer.

Minivådområder

Minivådområder fungerer ved, at drænvand ledes igennem 3-4 åbne bassiner, hvor sedimentation og mikrobielle processer reducerer udledningen af nitrat og fosfor. Minivådområder fungerer dermed som filtre i landskabet, som renser drænvandet for kvælstof og fosfor. Minivådområdet skal placeres i forbindelse med et drænopland og tilpasses terrænets hældning. Det er lodsejerne selv, der søger om tilskud til minivådområder. Omlægningsplanen viser de minivådområder der var givet tilskud til på det det tidspunkt omlægningsplanen blev fastlagt.

Læs mere om minivådområder

Permanent ekstensivering

Permanent ekstensivering er et redskab, der bidrager til at opnå målene for klima og miljø i aftalen om Grøn Trepart. Permanent ekstensivering betyder at der ikke må ske jordbearbejdning, gødning og sprøjtning på arealerne. Arealer kan fortsat afgræsses. Det er lodsejerne selv, der søger om tilskud til permanent ekstensivering. Omlægningsplanen viser de arealer der var givet tilskud til, på det det tidspunkt omlægningsplanen blev fastlagt.

Læs mere om permanent ekstensivering

Skovrejsning

Skovene optager CO2, beskytter drikkevandet og giver mulighed for friluftsliv. Endvidere er skovene levested for mange forskellige dyr og planter. Det er både et kommunalt og et nationalt ønske, at der rejses mere skov, netop fordi skove hjælper os i kampen mod både klima- og biodiversitetskrisen. Både private lodsejere, staten, fonde og kommunen kan rejse skov. Omlægningsplanen viser de skovrejsninger der var givet tilskud til, via en statslig støtteordning og kommunens egne skovrejsninger, på det det tidspunkt omlægningsplanen blev fastlagt.

Læs mere om skovrejsning

Hvis du har arealer i et eksisterende projekt, påvirkes dette ikke af den nye omlægningsplan, og du behøver ikke at foretage dig yderligere.   

 

Har du spørgsmål? Find svar eller book et møde

Du kan finde svar på de fleste spørgsmål via Holbæk Kommunes hjemmeside:
🔗 holbaek.dk/trepart

Landboforeningen VKST har også lavet en særlig side til lodsejere, der har fået udpeget jord i de lokale omlægningsplaner:
🔗 vkst.dk/nyhed-er-din-jord-udpeget-i-omlaegningsplanerne

Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at booke et telefon- eller kaffemøde med en af vores projektledere.
📅 Book en tid via dette link

Hvem har fået brev?

Alle der ejer en matrikel, hvorpå der er registeret en markblok, som berøres af omlægningsplanen, har modtaget et brev. Markblokke  er et værktøj der bruges i landbrugsdrift og som indikerer, at det er muligt at omlægge brugen af jorden.

1700 lodsejere har modtaget et brev om, at de har jord der indgår i omlægningsplanen.

Data er aldrig perfekt. Der vil derfor være lodsejere der modtager brevet og ikke forstå hvorfor deres grund er udpeget.

Det kan fx være fordi, at jorden tidligere har været en mark og der stadig er registreret en markblok på arealet. Det kan også være at din landmands-nabo har indtegnet sin markblok lidt på den forkerte side af skellet.

Det er en fejl og det betyder ikke, at din have skal indgå i et projekt. Men din have ligger til formentligt tæt på et muligt projekt.

Hvis du vil se, om der er registreret markblokke på din ejendom, finder du oversigten på dette kort  Miljøgis

Hvis du ikke selv tager kontakt, vil du i løbet af det næste år blive kontaktet af en af kommunens projektledere for en nærmere drøftelse af mulighederne og din interesse i projektet.

I februar 2026 afholder Holbæk Kommune fælles informationsmøder om omlægningsplanen. Du vil modtage et brev med information om tid og sted.

Har du spørgsmål eller ønsker du en hurtigere afklaring, kan du allerede nu booke et møde med en af vores projektledere. Her kan I sammen gennemgå, hvilke af dine arealer der indgår i et projektforslag og hvad det betyder for dig.

📞 Mødet kan være fysisk eller telefonisk og varer op til 20 minutter.
📅 Tilmelding er nødvendig – book en tid via dette link

Hvis dine naboer også har modtaget information om projektet, kan det være en god idé at deltage sammen – så kan I stille spørgsmål og drøfte mulighederne i fællesskab.

Vi glæder os til at møde dig og høre dine tanker.

Ønsker du konkret rådgivning, kan du kontakte Udtagningskonsulenterne, som tilbyder gratis vejledning om omlægning af landbrugsjord i forbindelse med den grønne trepart.

Inden årets udgang skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til omlægningsplanen. Selvom planen bliver godkendt, kan den stadig ændres. Projektforslag kan tilpasses eller udskiftes, når de bliver nærmere undersøgt.

For at et projekt kan gennemføres, skal det både være teknisk muligt og have opbakning fra lodsejerne.

I Holbæk Kommune behandles planen på:

  • Udvalgsmøde den 1. december 2025
  • Kommunalbestyrelsesmøde den 17. december 2025

Omkring en uge før udvalgsmødet kan du finde dagsordenen på kommunens hjemmeside.

Der er mange projektforslag i Holbæk Kommune, og derfor bliver arbejdet delt op i etaper. Kommunens projektledere vil kontakte dig og de andre lodsejere, når der er nyt om mulighederne i jeres område.

Du kan læse mere om arbejdet i de lokale treparter og finde svar på spørgsmål om fx kompensation og arbejdsprocessen på:
🔗 holbaek.dk/trepart

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:
 groen-trepart@holb.dk

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 05-11-2025